Kantine- og buffetdiske

Kantine- og buffetdiske, der fungerer i praksis

En indbydende, funktionel og hygiejnisk disk har stor betydning, uanset hvilken type kantine det drejer sig om. Jeg hjælper med design, indretning og materialevalg, og med at vurdere leverandørernes tilbud.

En god kantine er mere end maden

En velindrettet kantine højner både gæsternes og medarbejdernes appetit og trivsel. Men den skal samtidig være effektivt indrettet, så bespisningen kan foregå uden kø og kaos.

En god kantine giver bedre trivsel, fremmer de sociale relationer og gør det lettere at vælge sundt.

Det kræver, at disken er planlagt rigtigt fra starten, både til den daglige drift og til de ændringer, der kommer senere.

Visualisering af diskområde med kold disk, varm disk og kaffestation

Det skal I overveje

Flere faktorer afgør, om diskområdet fungerer, når det er travlt.

01

Flow og rækkefølge

Rigelig plads til at bevæge sig, og retterne i en logisk rækkefølge fra kolde til varme. Det første, gæsten møder, skal ikke være den varme mad.

02

Afstand og overblik

Afstanden mellem sektionerne skal give plads uden kø, og det skal være let at se, hvor man finder det, man vil have.

03

Temperaturkontrol

Varm mad skal holdes varm, og kold mad kold. Det kræver det rigtige varme- og kuldeholdende udstyr af hensyn til fødevaresikkerheden.

04

Hygiejne og påfyldning

Området skal altid se rent og indbydende ud, og personalet skal nemt kunne rengøre og fylde op undervejs.

05

Variation og præsentation

Udbuddet skal kunne dække forskellige kostbehov, og præsentationen gør buffeten indbydende. Husk plads til brød, tilbehør, service og bestik.

06

Fleksibilitet

Disken skal kunne ændres efter årstid, travle tidspunkter eller temaer, med lidt ekstra plads til variationer.

Selvbetjening eller betjent disk

Uanset om I ønsker en buffet med ren selvbetjening eller en mere traditionel disk med betjening og betaling ved kassen, skal de vigtigste forhold være på plads og dimensioneret korrekt.

De fleste diske består af kolde og varme sektioner i forskellige størrelser og opdelinger. Sammensætningen skal passe til jeres menu i dag og kunne tilpasses, når behovet ændrer sig.

  • Kolde og varme sektioner i den rette størrelse
  • Placering af service, bestik og tilbehør
  • Kasse- og betalingsområde, hvis det skal med
  • Materialevalg, der holder til daglig brug og rengøring
Visualisering af kold disk med køle- og bagervitriner i træfront

Mere end den faste disk

Mobile buffetdiske kan flyttes og stilles op efter behov, og en drikkestation aflaster diskforløbet.

Visualisering af to mobile buffetdiske med træfront og stålplade
Mobile buffetdiske
Visualisering af drikkestation med vandtappested i valnødfront
Drikkestation

Fra streg til færdig kantinedisk

Se disken visualiseret, før der bestilles og bygges.

Sådan foregår det

  1. Uforpligtende møde

    Vi gennemgår jeres ønsker, antal gæster og måden, maden skal serveres på.

  2. Opmåling og skitse

    Jeg måler op og laver et første forslag til disk og flow.

  3. 3D og visualisering

    I ser disken, før den bygges, og vi tilpasser den sammen.

  4. Tilbud og leverandør

    Jeg hjælper med at vurdere tilbuddene, så I vælger den rette leverandør.

Lad os tale om jeres kantine

Et uforpligtende møde om indretning, materialevalg og de tilbud, I har fået eller skal indhente.